Klima-told

Klima-told er designet til at klare to vigtige udfordringer: Beskytte EU-industrien fra konkurrenceforvridning og fremme udbredelsen af effektive CO2-afgifter.

Hver gang, der handles med regioner med lavere, eller ingen CO2-pris, bliver importerede varer pålagt en Klima-told, som skal justere prisen på importer med baggrund i deres omtrentlige CO2-aftryk. Tilsvarende får varer, som eksporteres fra EU til lande uden CO2-pris en refusion. Dette skaber et retfærdigt internationalt marked og forhindrer at EU mister industri og handel til mere forurenende lande. EU-virksomheder kan så konkurrere på lige vilkår med deres internationale konkurrenter.

Det er muligt at holde implementeringsomkostningerne lave ved at begrænse Klima-toldens anvendelsesområde til varer, som er klassificeret som energiintensive og udsat for stærk international konkurrence og handel.  De benævnes normalt som ’EITE’ (f.eks. stål, beton, papir, keramik og kemikalier, fx gødning). Dette vil begrænse mængden af ​​varer, der skal overvåges.

Klima-told er forenelige med WTO-reglerne under både Gatt-artikel II.2 og III.2 (The German Marshall Fund of the United States, 2013). Den er tilmed i princippet etableret under Gatt-artikel XX, afsnit b og g, som er benyttet i Montreal-protokollen for at bremse nedbrydningen af ozonlaget. Denne retspraksis bekræfter, at WTO-regler ikke trumfer miljøhensyn. For at opnå de facto-legitimitet ville det være at foretrække, at de store handelsaktører accepterede Klima-tolden i fællesskab.

Klima-told skaber en økonomisk løftestang, der fremmer udbredelse af ensartede klimaafgifter. Handelspartnere tilskyndes til at vedtage tilsvarende CO2-afgifter for at bevare klimaafgifterne i deres egen økonomi.