Klimabidraget

Klimabidraget er baseret på det økonomiske princip om, at hvis du øger prisen på en vare, så falder efterspørgslen og dermed forbruget.

Ved at pålægge en stigende pris pr. ton CO2 udledning, får vi et lige stort økonomisk pres på hvert eneste ton. Som en markedsbaseret mekanisme vil dette motivere aktører på markedet til at fjerne de mest omkostningseffektive ton først. Som prisen stiger vil denne process fortsætte indtil al CO2 udledning er elimineret.

Klimabidraget starter lavt for at undgå et chok i økonomien, og stiger herefter derefter i et gradvist og forudsigeligt mønster. Dette understøtter virksomheder og brancher i at tage veloplyste beslutninger i relation til energi, energieffektivitet, langsigtede investeringer og innovation. Økonomien får et indledende lille skub og samtidigt et klart signal om hvad fremtiden bringer. Alle aktører på markedet (industri, erhverv, den offentlige sektor, familier og individer) er i kraft af de finansielle fordele motiverede for at få et renere forbrug.

Det mest omkostningseffektive sted at pålægge Klimabidraget er ved kilden, der hvor det fossile brændstof kommer ind i økonomien, enten direkte ved indvindingsstedet, eller ved importstedet til EU. Grunden dertil er, at der så er relativt få steder, som skal overvåges, og at der allerede er eksisterende processer og ressourcer, som ville kunne administrere opkrævningen af klimabidraget. Effekten af højere indvindings- og importpriser på fossile brændstoffer vil følge varer og ydelser gennem markedet til slutbrugeren, og vil ramme alle aktiviteter, der baserer sig på fossil energi, ligeligt.

“Economic instruments like carbon taxes are attractive because of their simplicity and broad scope covering all technologies and fuels and thus evoking the cost-minimizing combination of changes to inputs in production and technologies to changing behaviour as manifested in consumption choices and lifestyles. This is the reason they have the potential to be more efficient than directly regulating technology, products, or behaviour. To minimize administrative costs, a carbon tax can be levied ‘upstream’ (at the points of production or entry into the country). Finally,(…), a tax can piggyback off existing revenue collection systems.” (IPCC, 2015)